top of page

Stop starting, and start finishing

PMO, Project Management Office development and Project Management training

Selvom de fleste CxO´s ved det og sikkert minder sig selv om det flere gange om dagen, så er GOD PRIORITERING, stadig en mangelvare i mange danske virksomheder.

Stuart Easton refererer en undersøgelse fra PMI: "Projects that are aligned with strategy are 54% more likely to succeed, yet over 50% of projects aren't aligned with strategy. Only 12.5% or organizations formally check that projects align with strategy. For the other 87.5%, failure to have a rigorous prioritization and selection process has to be close to professional misconduct."

Undskyld men, det er jo langt ude at kun 12,5% laver en ordentligt prioritering og sikrer et strategisk alignment inden de starter projekter, forretningsideer, conceptudvikling osv. osv.

Og det er desværre ikke kun Stuart og PMI der oplever dette. I mange af de virksomheder jeg kommer i, er det helt det samme billede. Og prøv at lave en Google- søgning der hedder: "Gang i for mange projekter"

"Jamen, hvad med innovation og "DISRUPTION"?

Jeg er med på, at engang i mellem er man er nød til at skyde lidt i blinde, prøve sig frem, sætte noget igang uden at men ved om det bliver en succes. Selvfølgelig. Det er en del af innovationens kerne, at hvis man skal løfte baren, betræde ukendt land, lave den berømte "DISRUPTION", så skal der tages chancer. Og det skal være plads til. Men selv de ideer og projekter der lyder skøre skal checkes for de mest basale links til virksomheden strategi, kompetencer og formåen.

"Kreativiteten bliver jo kvalt hvis vi skal igennem alt det bureaukrati"

Det er en af de sætninger jeg hører oftest. "Innovation og kreativitet går i stå hvis vi bremser ideerne for tidligt". Og det giver jeg kritikkerne ret i. De skal ikke bremses for tidligt. De skal have lov til at vokse frem, måske skal man lave små undersøgelser af kundebehov eller undersøge den teknisk kompleksitet. Men på et tidspunkt, inden for store ressourcer bliver brugt, skal ideen scores og evalueres. Skal vi fortsætte eller skal vi stoppe?

Værktøjet der kan hjælpe med udvælgelsen:

Som en del af den proces bruger jeg FAD-metoden til at afklare, hvilke projekter der skal have lov til at blive startet.

Se videoen nedenfor hvor jeg gennemgår hvordan FAD-metoden anvendes.

Hvis du vil have Excel-arket, sender jeg det til dig kvit og frit. Send mig en mail på har@projectgovernance.dk.

Husk at FAD-metoden blot er ment som et udgangspunkt for dialog om hvilke projekter virksomheden skal bruge tid på. Det er ikke en matematisk konkluderende model, der give dig alle de rigtige svar. Men modellen kan være starten på de vigtige samtaler. Efter FAD scoring skal du igang med at lave en One pager og en egentligt Business case. Men det er en anden snak.

Se så at komme igang med at hjælpe din virksomhed med KUN at starte de gode projekter.

Vi ses.

Hans Arnbjerg

Udvalgte blogindlæg
Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
Følg os
  • Facebook Social Icon
  • LinkedIn Social Icon
  • YouTube Social  Icon
bottom of page